arf (1)
SOD-SUPP · Söderwalls supplement
nn
arf *arfs del , *arfs synd ärffs- ) *arfs tiltalare -tilthaler ) arf. " thet war omöghelligith ath dräpa sigh til arfdz Sd NS 3: 343 (1418); Jfr " ÖGL eþs 21, Dr 20: pr., Ä 7 o. s. v.; se Schlyter, Ordbok s. 34. tha war oppa radhusit fore sithiande radhit hustru marghit . . . ok sagdhe sik badhe fra arff oc gäld ept'r sin bonda Beckman Stud 238 (1429, Kalmar Tänkeb) . Jfr bak-, dan-, dana-, sidho-arf, äfvensom arve, ärfdh, ärve.